Hvor mange kilo må jeg løfte
Hvor mange kilo må jeg løfte og hvordan gør jeg det ergonomisk korrekt?
Arbejder du på en arbejdsplads, som kræver at du er fysisk og skal håndtere flere kilo ad gangen? Hvis ja, så er det super vigtigt,
at du har styr på, hvor mange kilo du egentlig må løfte, samt hvordan du gør det bedst muligt.
Både ift. ergonomisk korrekte stillinger, samt fokuserer vi også på, hvilke hjælpemidler der kan hjælpe dig bedst muligt,
til at håndtere en tung arbejdsopgave. Det er nogle af de emner, vi stiller skarpt på, i denne artikel.
Hvor mange kg må jeg løfte?
Der er nogle forskellige retningslinjer omkring, hvor meget man egentlig må løfte.
Det afhænger af din alder og om din arbejdsplads har optimale forhold. Hvis du f.eks. er under 18 år gammel, må du max løfte op til 12 kg.
Dette svarer ca. til en ølkasse med tomme flasker i. Dog må du trække eller skubbe, op til 250 kg.
Forskellen her, ligger i at når man skubber eller trækker, bruger man kroppen på en anden måde, fremfor når man løfter direkte.
Når man løfter direkte, bruger man ofte ryggen mere, hvilket kan være farligt, hvis der er tale om et tungt løft.
Hvis du er over 18 år, må du max løfte omkring de 20 kg. Dog varierer antallet af kg meget, fra virksomhed til virksomhed.
Nogle steder må man max bære omkring de 15 kg og andre steder helt ned til kun 8 kg.
Derfor er det en god tommelfingerregel at huske på at du max må bære 20 kg, men undersøg din egen arbejdsplads interne regler.
Hvad er de ergonomiske retningslinjer for manuel håndtering?
Når du skal løfte, er det vigtigt det ikke er ryggen du løfter med, men benene. Det der oftest giver rygskader, er at folk løfter med ryggen, fremfor benene.
Man skal gøre det med en lige ryg og løfte objektet tæt ind til kroppen. Det er super vigtigt at du løfter med benene,
lige meget hvor meget vægt der er tale om. Selv hvis du løfter få kg, men du løfter med ryggen og løfter væk fra kroppen, kan det give store ergonomiske belastninger.
Undersøg om din arbejdsplads er indrettet ergonomisk korrekt. Der er visse krav, til hvordan en arbejdsplads skal være indrettet,
ift. ergonomisk korrekte materialer og indretning. Bl.a. er din arbejdsgiver forpligtet til at give dig en introduktion,
til hvordan du håndterer manuelle løft og andet ergonomisk besvær bedst muligt. Denne introduktion skal gives til alle medarbejde,
også når der kommer nye materialer eller ny teknologi til arbejdspladsen.
Hvis du eller dine kolleger har opdaget et problem for arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads, skal i meddele dette til virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant.
Hvilke hjælpemidler er bedst til tunge løft?
Der findes mange forskellige hjælpemidler, som kan hjælpe dig, med at løfte tungt.
En palleløfter, er et af de bedste hjælpemidler du kan benytte dig af, når du skal løfte noget tungt.
Med en palleløfter, kan du typisk løfte op til 2.500 kg, så det gør altså det hele langt nemmere.
Dog er det ikke alle arbejdspladser, som er indrettet til at kunne have en palleløfter. Hvis det ikke er ideelt med en palleløfter,
så kan en sækkevogn være til stor gavn for dine tunge løft på arbejdspladsen. En sækkevogn kan typisk klare op til ca. 250 kg.
Hvis du skal flytte mange tunge ting rundt, så kan flytteseler være en anden god løsning for dig.
Det er seler som man spænder rundt om kroppen og derefter rundt om det objekt man skal løfte, så løfte man mere med hele kroppen, fremfor kun arme, ryg osv.